23948sdkhjf

Matas henter forstærkning i modebranchen

Tidligere direktør for Copenhagen Fashion Week og chefredaktør for Alt for Damerne skal stå for Matas' strategi på sociale medier.
Camilla Frank, administrerende direktør for Copenhagen Fashion Week, tiltræder i en nyoprettet stilling hos Matas, hvor hendes fokusområde bliver at implementere den nye digitale strategi, særligt inden for sociale medier og digitale partnerskaber.

Matas' e-commerce direktør, Brian Andersen, glæder sig over, at kunne byde Camilla Frank velkommen i Matas.

- Vi har netop præsenteret en langsigtet strategi, hvor vi over de næste fem år skal forny og omstille Matas. Her kommer vi især til at udvikle vores tilstedeværelse på de sociale medier, og det bliver et område, hvor vi vil sætte dagsordenen. Med Camilla Frank får vi en meget erfaren kapacitet, som vi er helt sikre på, er den rigtige til at løfte opgaven, siger Brian Andersen.

Camilla Frank kommer fra en stilling som direktør for Copenhagen Fashion Week.

Her har hun blandt andet stået i spidsen for at gennemføre en ny og omfattende digital strategi for modeugen, som under Camilla Frank har vokset sig større end nogensinde før.

Tidligere har hun blandt andet været chefredaktør for Alt for Damerne og Eurowoman.

Hos Matas bliver Camilla Frank hovedansvarlig for at udvikle Matas' sociale medie strategi, det digitale samarbejde med leverandører samt udvikle inspirationsindhold til Matas' digitale platforme.

- Jeg glæder mig til at komme i gang med arbejdet. Det er en meget visionær strategi, som Matas er gået i gang med, og som jeg ser frem til sætte mit præg på. Det er en fantastisk opgave med gode muligheder for at skabe resultater i en spændende virksomhed," siger Camilla Frank.



Camilla Frank tiltræder sin nye stilling den 1. september.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093